Det er over et år siden, jeg skrev anden artikel om min Beta HPE. Artikel 1 og 2 blev bragt i Gran Turismo nr. 15 og 20. Meget vand er løbet i åen siden, mange arrangementer har jeg ønsket at deltage i uden at kunne, og meget få km er det blevet til.
Som tidligere skrevet kom bilen i august '06 ned til Rainer i Stettin for at blive rettet op efter påkørsel, og samtidig havde jeg bedt dem se efter, om der skulle være andet, de mente burde fikses. Jeg havde lavet en liste over checkpunkter, bla. brugte motoren lidt vel rigeligt olie.
Karrosseriarbejdet skred fint frem og jeg fik under forløbet tilsendt masser af billeder
Samtidig med, at de var klar til at sende den til maleren, fik jeg besked om, at jeg skulle have en ny forrude. Det var første slag. En sådan er rigtig svær at finde. Efter en rum tid fandt jeg en leverandør i England. Den var ikke billig, det var fragten heller ikke, men den blev bestilt og ankom her en af de første dage i januar. Hvorfor jeg ikke havde bestilt den til levering i Polen, ved jeg ikke, men ved et lykketræf faldt jeg over et sjak polske bygningshåndværkere, som havde renoveret et nabosommerhushus. Det var netop den morgen, de var færdige og skulle flytte hjem til Stettin. De kunne LIGE have den med oven på læsset, hvis jeg var tilbage inden kl. 9.
Midt i Oktober havde jeg også fået en liste over motordele, der burde udskiftes. Jeg havde afleveret et reservedelskatalog magen til mit eget, og efter de første misforståelser, hvor de blot havde lavet en liste i stilen "en-ditten-datten og to hapsyflapsyer", fik jeg dem forklaret, at de skulle slå op i kataloget og notere side, referencenummer på siden og reservedelsnummer derfra. Ellers ville jeg ikke have en chance. Langt det meste, og i hvert fald alt det essentielle, fandt jeg, mest i Tyskland. Der er en udmærket leverandør i Flensborg, som snakker Dansk. Pakkerne blev fra nu af sendt direkte til Polen.
De foreslog, nu den alligevel skulle skilles ad, at lave motoren rigtig pæn og renset og nylakeret, og det indvilgede jeg i
Desuden fandt jeg en baklyskontakt i Australien, Mogens Blach lånte mig, efter et hurtigt raid tværs over Jylland, med efterfølgende kaffe (tak, det var hyggeligt, og lige hvad jeg havde brug for for at klare turen fra Holstebro til Hundested bagefter) et forreste tårnleje og de forreste bærekugler. Jens Larsen i Kulhuse var ved at hugge en HPE op, og der reddede jeg mig en benzintank, køler og et dæksel til sikringsboksen. Det viste sig dog, at kun plasticdækselet passede, men hvad sådan et er også dyrt på eBay. Mht. køleren endte det med at blive en helt ny i længere VX-udgave fra Bielstein i Tyskland. Dyr, men dejlig og effektiv.
I februar skulle det hele så være fint, den var blevet indkaldt til syn i december, så jeg havde rykket, og så den gerne hjemme. Min kone og jeg tog så en busweekend for at hente den hjem, men motormanden var ikke klar, så det blev også bussen retur.
Den 22 februar tog jeg derned igen, og nu kørte den. Desværre viste det sig, at benzintanken fra Kulhuse var utæt, så jeg måtte tage en overnatning, så de kunne sætte den oprindelige - knap så utætte - på igen.
Dagen efter kørte jeg hjem i en forfærdelig snestorm. Det var ikke sjovt. Der sad gamle, glatte sommerdæk på og de to forreste var forskellige, så den ville stærkt til højre. Speedometeret virkede ikke, men ellers syntes den at være OK.
Hjemme og udhvilet var det nu med at få den gjort klar til syn. Begge benzintanke blev forseglet med noget 3M. OK. Det blev kontrolleret, at der ikke var andre påfaldende fejl og så afsted. Dumpet: Bremsetromler rustne, en forlygte dårligt justeret, og 'tomgang' ved ca 1500 omdr. Hvor stiller man egl. tomgangen på sådan en injection?
Nå, lidt webopslag, lidt skruen, lidt afrensning, et lygtejusteringsapparat (jamen jeg er medlem af en værkstedsklub, der har et sådant, men så langt havde jeg slet ikke villet køre). Den næste bilassistent kiggede ud af sin port og sagde noget a'la "hold op, eksisterer der stadig sådan nogen". Så er der jo allerede lagt op til en anden behandling. Ganske rigtigt, lidt måleri, lidt snak om verdens og automobilernes - særlig de italienske - forgængelighed, og godkendt uden anmærkninger.
Nå, men jeg manglede jo stadig speedometerdrevet, som viste sig at være knækket helt oppe i instrumentpanelet. En rodekasse afslørede en ny strømpe, men ingen indmad. Desværre var kablet til tyverialarmen ført gennem hullet til speedodrevet, så det kunne ikke komme ud. Mere banden. Efter div. lykkedes det at kombinere den nye stømpe, den gamle indmad og bilen til en fungerende helhed. Jeg benyttede chancen til at kontrollere instrumentlyset. Der manglede altså en lampe. Rodekasse afslørede et ekstra instrument med masser af fatninger, så i med den. Strøm på dyret.
Nu lyste olietrykslampen konstant. Opslag i eldiagrammet! Jo, det var ganske rigtigt sådan en, jeg havde monteret. En eftersøgning i motorrummet afslørede, at kontakten nede på blokken var fuldstændig utilgængelig for inspektion eller udskiftning. Husk på det er en model med aircondition, servostyring og injection. Olietrykskontakten sidder helt inde bag det altsammen. Den nye VX-køler gjorde ikke sagen bedre. Faktisk var der kun 2mm frigang mellem oliefilteret og køleren. Den blev flyttet en smule, men det andet måtte vente. Det måtte jo være enten kontakten eller ledningen, og den havde kørt i årevis uden.
I april og begyndelsen af maj blev der kørt en smule.... Herligt.
Den 18 maj havde jeg lovet at besøge mine forældre i Brønderslev. Nordjysk Veteran holdt samtidig sit årlige Fårupløb fra byen, så man kunne jo lige så godt deltage. Vognen blev shinet HELT op.
Om formiddagen ringede Molslinien aflyst pga. vejrlig, så jeg måtte foretage en hurtig ombookning. Allerede på Hundested- Rørvig, 5 km efter starten hjemmefra, blev bilen godt og grundigt tilsølet af saltvand. Nå, men så var den jo rigtigt i brug.
Jeg havde lovet at køre forbi Mogens Blach i Ebeltoft på vejen op, så det gjorde jeg, også for at få en mening om dyret. Han var helt tilfreds. Jeg forærede ham det ekstra, nu overflødige, reservedelskatalog, og så var det bare med at komme op over de jyske vidder.
Det gik fint, lige indtil motorvejsfrakørselen ved Brønderslev: Motoren gav en mærkelig lyd, og gik ud. Den tøvede noget med at starte bagefter, men gjorde det dog. Tomgang var ikke god, men over ca 2000 omdr gik det fint nok.
Jeg fik noget aftensmad, og kunne ikke finde yderligere, så næste dag blev udflugten gennemført. Betaen var langt den yngste, men også noget af det mest sjældne. Om søndagen stille og roligt hjem. Det var en lang tur. Nogen havde påkørt bommen i jernbaneoverskæringen på Århus havn, så der var trafikkaos, og det var med nød og næppe, mod færdselsretningen og krydse spor via en fodgængerovergang, at jeg - og derefter en del andre - kom frem i tide. Flere takkede mig for initiativet.
Hjemme igen kom bilen på liften. Hvad kunne der NU være i vejen? Der var i hvert fald noget med kølingen. Jeg fandt ud af, at kølerventilatoren var forkert monteret. Den trak strøm gennem kølervæsken, så termostaten så noget mærkelig ud, kraftig elektrisk korrosion. Spændingstilførsel var ført uden om relæet. Monterede nyt relæ direkte på batteriet, og fik samtidig den forreste ventilator (ved aircon-fordamperen) til at fungere. Nu, da der var plads, fandt jeg (eller rette mine hænder) også ind til olietrykskontakten, og ganske rigtigt var den defekt. Jeg havde en ekstra liggende. Lampen tændte og slukkede igen som den skulle.
Samle igen. Smæk, døren i førersiden gik i baglås. Den var helt død. Intet hjalp. Død. Heldigvis stod min en-søjlede lift ud for passagerdøren, så der var fri passage. Efter div. akrobatik og besværgelser fik jeg ruden åbnet og det indvendige dørpanel afmonteret. Vride, hamle lirke. Intet hjalp.
Sønnen er heldigvis låsesmed, så han kom forbi. Stadig intet. Nu brugte vi vold. Stadig intet. Dommen: Den skulle bores ud. Søndagskaffe.
Jeg bandede et par dage og gik så i gang. Efter at have vredet det fra hinanden, som jeg kunne, sprang døren op, netop i det øjeblik jeg førte boremaskinen ind for at angribe.
Så skulle jeg bare bruge en anden lås. Der burde ligge en i en af rodekasserne, men nej, der var tre af de specielle til bagklappen, men den banale FIAT til dørene var der ingen af. Nå afsted til en hugger. Alt dér var mindst 10 år yngre. Intet at finde.
Et nyt raid til Kulhuse, Nu var Jens i gang med at ophugge en Coupé, og der skaffede jeg to dørlåse.
De kom i, og straks efter, en af de første dage i juli, kørte jeg til Italiensk Bilhus i Hillerød for at få en dom. Den var kort: Motoren var afdød. Jeg havde fyldt frisk olie på i Hundested, og den var grå. Der var motor i olien lige så meget som omvendt. Den aftappede havde haft den sædvanlige sorte kulør.
Hvad nu? Heldigvis var der kommet både en ekstra blok og et topstykke med i rodekasserne, så måske? Jeg vidste, den tidligere ejer havde haft tre, og én motor var blevet sat, så den, der var tilbage, var formentlig OK. Hvorfor ellers også gemme netop dén?
Næste dag blev begge dele afleveret, og fundet "godkendt, i orden, men vi skal lige på ferie".
Det blev august. 1. september var motoren ude.
Midt i september lå det hele adskilt deroppe, og da jeg kom ind, sagde han "L...": Det var to forskellige årgange, strømfordeleren og nogle skruehuller var flyttet, men det var sådan set nemt nok, bare lidt ekstra arbejde, og prøvet før. Men altså det alvorlige: Min motor var tunet.
Stempler med top "Det har jeg ALDRIG før set på sådan en", planet topstykke og større ventiler, så der skulle kombineret lidt anderledes end forudset. Der var også lige nogen stumper, han ikke kunne finde. Han fik adressen i Flensborg og lovning på flere, om nødvendigt.
I mandags, den 22 oktober, så jeg den sidst. Stumperne er kommet, og han mener, den endelig er klar til at blive samlet.
Et eller andet sted i foråret gik der i øvrigt også 14 dage, fordi blinklyset holdt op med at fungere. En inspektion afslørede en defekt kontakt bag rattet. Søgning i rodekasserne bragte en fungerende for dagens lys. Indkøb af rataftrækker og noget mere sværgen og banden bragte den også på plads. Nu fungerede tyverilarm og centrallås til gengæld ikke mere, og det gør de fortsat ikke.
Bortset fra 1000 km i april-maj har jeg altså stort set ikke haft nogen bil siden den 23. december 2005.
Har vi det ikke herligt?
Skulle der være nogen af de ærede medlemmer, der har lyst til at erhverve en Lancia Beta HPE fra 1980, med ALT udstyr (nu også diskret Beckerradio med navigation), med et omfattende reservedelslager og med en meget spændende forhistorie, skal de bare ringe eller skrive. Jeg er ved at være træt af den.
Min oprindelige hensigt var, at den skulle køre, mens jeg lavede min Rover færdig, men Lanciaen har både tidsmæssigt, financielt, pladsmæssigt og ikke mindst emotionelt optaget alle de ressourcer, jeg ville have brugt på den anden - og en hel del til.
Yderligere billeder, bl.a fra Polen, referencer til leverandører, de to første artikler, samt mine sidehistorier kan findes ved at klikke på Lancia under http://xoz.dk/ahl/auto
Medlem 494
Anders Hedelund